fbpx

Krop & Sind Terapi

Du drømmer ikke om, hvad du egentlig kan: – du, dit hjerte, din hjerne og din krop!

Det virkelig fede er, at når du så begynder at gå derudaf; på selvudviklingens lange sti, – på opdagelse og med høje forventninger som følgesvend, så er der stadig og hele tiden en ny horisont foran dig, som bare venter på du kommer endnu videre, bliver endnu stærkere og vis som en munk; fysisk og psykisk…
Barren kan løftes endnu højere, når vi tager alt dét, der foregår i vores hoveder og vores mave-fornemmelser alvorligt; giver dem opmærksomhed og stoler på dem, så vi hele tiden kan forbedre os, blive stærkere og stærkere, mentalt og fysisk..

Her på klinikken elsker vi at hjælpe dig på vej; til en smidig, velafbalanceret og velfunderet krop – og ikke mindst, et mindset som gør dig klar til at møde verden derude på godt og ondt.

BOOK TID… så du kan slippe dine drømme løs og få din frihed tilbage….

Det kan jeg også hjælpe dig af med…

Spændingshovedpine
– skyldes som navnet indikerer, at man spænder musklerne  i skuldrene, i hovedbunden,  kæbemusklerne, over ørerne, og/eller i tindingerne mm.  Disse tilfælde skyldes ofte stress og forkerte arbejdsstillinger, men mangel på væske og frisk luft er også en vigtig og ofte overset faktor.

Jeg vil se på klientens holdning, bordhøjde, støjniveau, spørge til stress niveauet, pauser og mængden af vand klienten drikker, samt adgangen til frisk luft.

Også her vil jeg  løsne op for muskelspændingerne, evt frigøre led og vejlede omkring korrekt holdning, bord og stol højde.

Muse-arm
– er  en overbelastningsskade af strække-senernes udspring på ydersiden af albuen og skyldes  gentagne bevægelser af håndled og albue – ind- og udad.

Overbelastningen  kan medføre smertetilstande og inflammation omkring skulder, albue- og håndled. Muskulaturen er meget ofte øm, stram og overbelastet.

Jeg  anvender specielle teknikker for at løsne op for muskelspændingerne i form af behandling og  frigørelse af de ramte led, således at kroppen genfinder sin energi og det nødvendige ’flow’.

Golf-skader
– er som muse-armen, overbelastingsskader.

Det er en sport, hvor hele kroppen arbejder i ekstreme og krævende stillinger. Helt op til 93% af kroppens muskelmasse anvendes ved ét slag… Hertil kommer et vrid i bækken, mave, mellemgulv og ikke mindst i lænden, hvor musklerne skal være stærke, så spilleren ikke kun slår med armens kræfter.  Gør han det, kan han hurtigt tilføje f.eks en muse-arm, smerter i lænd og ryg til skaderne. Det rigtige er selvfølgelig at samle bolden op ved at gå ned på hug.

Her vil jeg opfordre til at man styrker sin kerne med især mave, ryg og skulderøvelser.

Bestil tid nu!